Lær os bedre at kende

Aktiefokus blev stiftet i 2000 med det formål at være først med værdiskabende nyheder på børsnoterede danske aktier. 

Solidt fundament

Vores udgangspunkt er en dyb indsigt i og forståelse for sammenhængen på finansmarkederne. Aktiefokus blev stiftet af Tue de Neergaard i 2000 og har siden starten leveret værdiskabende nyheder til professionelle investorer og nyhedsbrugere. I dag har vi opbygget en stærk position på det danske marked for finansielle nyheder, der også kommer private investorer til gavn. 6 

I december 2017 tiltrådte John Ewertsen som direktør i Aktiefokus med ansvar for daglig drift og vækst af virksomheden. Han har mange års erfaring fra den finansielle sektor med speciale inden for aktierådgivning og kapitalforvaltning. 

Aktiefokus’ mål i de kommende år er at blive førende leverandør af kurspåvirkende nyheder og handelsidéer til private aktieinvestorer. Her vil private investorer nyde godt af vores mangeårige erfaring med at servicere banker og andre professionelle investorer. 

Velfunderet ejerkreds

Bag Aktiefokus står en bred ejerkreds. Udover John Ewertsen og Tue de Neergaard, der er hovedaktionærer i selskabet, indgår Rasmus Hansen og Jakob D. Jakobsen som partnere og medejere. Aktiefokus har desuden to finansielle investorer i ejerkredsen, Peter Skafte Holding ApS og Kim Andersen Holding ApS, begge med betydende ejerandele. 

Aktiefokus ApS er således velfunderet - ikke alene med ejernes mangeårige erfaring men også med et stærkt finansielt fundament, hvor selskaberne bag tilsammen råder over en betydelig egenkapital.